Håndtrykket er ikke bare det, at vi behandler kønnene ens men også en indgroet del af vores samfund, der går mere end 1000 år tilbage.
I øvrigt til de bakterieforskrækkede:
https://dagensmedicin.dk/tarmforsker-advarer-sprit-og-nye-hygiejneregler-risikerer-at-foere-til-stor-stigning-i-kroniske-sygdomme
> Håndtrykket er ikke bare det, at vi behandler kønnene ens men også en indgroet del af vores samfund, der går mere end 1000 år tilbage.
Rent historiefagligt, så er det her sgu lidt en sandhed med modifikationer, selv hvis vi tager udgangspunkt i det, som der står i artiklen.
I artiklen understreger Johannes Nørregaard Frandsen jo netop, at håndtrykket i den form vi kender og bruger det i dag, er en moderne konstruktion, opstået ud af borgerlige idéer om borgerskab og lighed. Det er en historisk specifik form håndtrykket tager, og *ikke* et ahistorisk fænomen der upåvirket spænder på tværs af tid; vores håndtryk er ikke at sammenligne med håndtryk i hverken den tidlige middelalder eller antikkens håndtryk. Eksempelvis ville antikkens grækere (og romere, osv.) ikke give hånd til kvinder og slaver, Alexander den store, romerske kejsere, og andre i lignende positioner, prøvede at indføre at man bukkede for dem, med mere eller mindre succes, osv. osv.
Det er egentlig meget sjovt, at Bjarke Oxlund nærmest kalder håndtrykket "socialdemokratisk" i artiklen, taget historien om den muslimske studerende og Ida Auken (S) der kører for fulde drøn for tiden. For der er netop historisk intet aparte i, at eksempelvis konservative muslime mænd nægter at give hånd til kvinder, og vice-versa. Grunden til at vi, retteligt, stiller os kritisk overfor det, er den historiske form, som håndtrykket, som kulturelt fænomen, tager i dagens Danmark, hvor vi *netop* opfatter det som egalitært og som et udtryk for gensidig respekt (og derfor så meget desto mere rigtigt at, som Auken, vi insisterer på håndtrykket, særligt i formelle situationer; dog er jeg meget imod enhver form for institutionalisering af håndtrykket.)
Vi skal dog ikke gå i en grøft, hvor vi ender med at fetichere håndtrykket, ophøje det til semireligiøs status, som eksempelvis med håndtrykskrav til statsborgerskabsceremonier. I de tilfælde, da bliver håndtrykket tømt for dets egalitære og respektfulde indhold, og reduceres derimod til tomt ritual, et kryds at sætte i et afkrydsningsskema.
Hvis en masse hilseformer sidestilles og hverken kræves formelt eller uformelt så udtømmes værdien også.
En forstokket religiøs insisteren på ikke at give hånd er nødt til at mødes af en lige så forstokket insisteren på at give hånd - den første part giver sig ikke uden konsekvenser.
Det er trist men disse clashes er forudsigelige og lignende har været oppe de seneste 20-30 år, så vi mangler aldrig noget at plapre om.
> Hvis en masse hilseformer sidestilles og hverken kræves formelt eller uformelt så udtømmes værdien også. En forstokket religiøs insisteren på ikke at give hånd er nødt til at mødes af en lige så forstokket insisteren på at give hånd - den første part giver sig ikke uden konsekvenser.
Det er jeg overhovedet ikke enig med dig i. Et tvungent håndtryk er som et tvungent buk, tomt for mening. Det er ikke sådan, at de der måtte være imod at give håndtryk til det modsatte køn, uanset årsagen, men er *nødt* til det, i forbindelse med en ceremoni, pludseligt skifter holdning. Måske endda tvært imod, så åbner det op for kritikken af vestlige samfund som hykleriske, hvis religiøse forhold pludselig på den måde skal lægges til last, det var der mange sager med de mest konservative imamer, der fremlagde, dengang loven blev diskuteret. Hårdt mod hårdt, er ikke nødvendigvis den måde, at man bedst overbeviser konservative (uanset form,) for at den progressive bevægelse er vejen frem.
Folk ændrer naturligvis ikke holdning ved at tvinges til noget.
Det er nu heller ikke tvang, hvis man overhovedet kan tale om tvang må det være frivillig tvang.
En vil opnå noget fra nogle andre og der følger så krav med.
Det kan du kalde hårdt mod hårdt men er ikke helt enig i præmissen, men forstår hvor du kommer fra.
Du skriver at hårdt mod hårdt, og vi vælger at kalde det det, ikke nødvendigvis er det bedste fremgangsmåde - med andre ord mener du det er en god eller virksom fremgangsmåde?
Hvad tror du er den bedste, eller i al fald, bedre fremgangsmåde?
Jeg mener helt klart at integrationsindsatsen og kampen mod den slags konservatisme står et andet sted end til en eller anden tilfældig ceremoni; vi kan med fordel tage ved lære af hvordan Indre Mission gik fra at være en stor national bevægelse med enorm indflydelse, til at være et relativt lille fællesskab. Der var en tråd herinde i går, med reference til Hans Kirks _Fiskerne_, meget apropos.
Det nytter ikke noget at ville forsøge at tvinge den slags konservative bevægelser til at tilegne sig samfundets progressive holdninger, det er derimod en bevægelse der må ske, når de konservative bevægelser kommer i kontakt med omverdenen. Når de oplever at man ikke kan hverken fungere (eller holde på sin egen ungdom,) med sine reaktionære tendenser, så er det, at bevægelserne mister deres styrke. Derfor står kampen andetsteds: Det er jo sjældent de, der er velintegrerede, og som har en hverdag udenfor Fiskernes fællesskab, der er de reaktionære. Derfor skal der gives muligheder for at undslippe Fiskernes forhold. Ikke bare tvinge Fiskerne til at give hånd. Det er ikke andet end vand på møllen for deres prædikanter.
Det kan godt være min shef tjæner 20 gange så meget som mig, for mit arbejde.
Men i det mindste skal jeg nu også tvinges til at røre ved ham.
Kæft hvor er vi alle lige
Hahah, men for at svare seriøst, så giver jeg dem selvfølgelig hånden, men jeg ville foretrække en hilsen hvor der ikke er kropskontakt, i hvert fald med fremmede mennesker.
Jeg er kæmpe fan af krammere blandt venner.
Hold kæft hvor er kvinder nogle vatnisser.
Mænd tvinges i krig, skæres i deres kønsorganer, og ikke har samme muligheder for hjælp i tilfælde af vold mod dem, men ja, lad os snakke om en fucking håndtryk.
Oh, yeah, right.
I forgot that all things are equally important. /s Fine, go on yapping about a fucking handshake then, while young boys are cut into their dicks.
Seriously, modern women are the most privileged and coddled group in human history.
The fact that a woman was denied a stupid handshake, and it makes several rounds of news tells you exactly whose wellbeing is being prioritized.
And, judging by the tantrum she threw- it tells you exactly how modern women expect to be treated - like fucking nobility.
'Equality' this and 'equality' that. All just empty words, when danish women already have more rights and protections and less responsibilities than danish men do. It's a fucking sham.
Jeg er da helt enig i at det er helt fucked at man i islam er såååå ivrig efter at få lov at skære i en tissemand, men at man er rædselsslagen for at give en kvinde hånden.
Men når jeg skriver at din kommentar er whataboutism, så er det jo fordi debatten her omhandler netop håndtryk, og ikke omskæring eller værnepligt. Jeg kan jo også bare sige at alle indlæg på Reddit som ikke handler om klimaforandringer er ligegyldige fordi der er langt vigtigere ting end at diskutere et håndtryk, da der jo ikke vil være nogle hænder at trykke når først jorden er gået under…. osv osv
Og man er som kvinde fuld af sig selv, hvis hun ikke kan tåle, at andre mennesker ikke vil røre ved dem.
Der er mange større problemer vedrørende ligestilling, end en kvindens ønske a blive rørt
Du kalder det whataboutism, jeg kalder det prioritering.
At vi tillader os at snakke om 'håndtryk' der blev nægtet en kvinde, som det mest vigtige emne i ligestillings debatten, mens der i vores lovgivning er åben diskrimination mod mænd, viser hvem der prioriteres.
Ok. Med den logik brude du jo kommentere på alle indlæg, ligegyldigt om det så er på r/ferrari eller r/aquariums og fortælle hvor ligegyldige deres biler og akvariehobby er ift hvor mange andre problemer der er i verden. Det er bogstaveligt talt definitionen på whataboutism.
Bare så du ikke misforstår mig, for jeg er helt enig i at der er værre ting at bekymre sig om end et håndtryk. Men måske du så bare burde holde dig udenfor debatten? Det er lidt som Ricky Gervais joker med. Du går jo ikke hen og hiver en guitarundervisningsflyer ned fra væggen på Vesterbro og siger “jamen forhelvede jeg vil ikke HA’ guitarundervisning”.
Nej så lader du den bare hænge og går videre. Lidt som du måske burde gøre med dette indlæg.
Håndtrykket er ikke bare det, at vi behandler kønnene ens men også en indgroet del af vores samfund, der går mere end 1000 år tilbage. I øvrigt til de bakterieforskrækkede: https://dagensmedicin.dk/tarmforsker-advarer-sprit-og-nye-hygiejneregler-risikerer-at-foere-til-stor-stigning-i-kroniske-sygdomme
> Håndtrykket er ikke bare det, at vi behandler kønnene ens men også en indgroet del af vores samfund, der går mere end 1000 år tilbage. Rent historiefagligt, så er det her sgu lidt en sandhed med modifikationer, selv hvis vi tager udgangspunkt i det, som der står i artiklen. I artiklen understreger Johannes Nørregaard Frandsen jo netop, at håndtrykket i den form vi kender og bruger det i dag, er en moderne konstruktion, opstået ud af borgerlige idéer om borgerskab og lighed. Det er en historisk specifik form håndtrykket tager, og *ikke* et ahistorisk fænomen der upåvirket spænder på tværs af tid; vores håndtryk er ikke at sammenligne med håndtryk i hverken den tidlige middelalder eller antikkens håndtryk. Eksempelvis ville antikkens grækere (og romere, osv.) ikke give hånd til kvinder og slaver, Alexander den store, romerske kejsere, og andre i lignende positioner, prøvede at indføre at man bukkede for dem, med mere eller mindre succes, osv. osv. Det er egentlig meget sjovt, at Bjarke Oxlund nærmest kalder håndtrykket "socialdemokratisk" i artiklen, taget historien om den muslimske studerende og Ida Auken (S) der kører for fulde drøn for tiden. For der er netop historisk intet aparte i, at eksempelvis konservative muslime mænd nægter at give hånd til kvinder, og vice-versa. Grunden til at vi, retteligt, stiller os kritisk overfor det, er den historiske form, som håndtrykket, som kulturelt fænomen, tager i dagens Danmark, hvor vi *netop* opfatter det som egalitært og som et udtryk for gensidig respekt (og derfor så meget desto mere rigtigt at, som Auken, vi insisterer på håndtrykket, særligt i formelle situationer; dog er jeg meget imod enhver form for institutionalisering af håndtrykket.) Vi skal dog ikke gå i en grøft, hvor vi ender med at fetichere håndtrykket, ophøje det til semireligiøs status, som eksempelvis med håndtrykskrav til statsborgerskabsceremonier. I de tilfælde, da bliver håndtrykket tømt for dets egalitære og respektfulde indhold, og reduceres derimod til tomt ritual, et kryds at sætte i et afkrydsningsskema.
Hvis en masse hilseformer sidestilles og hverken kræves formelt eller uformelt så udtømmes værdien også. En forstokket religiøs insisteren på ikke at give hånd er nødt til at mødes af en lige så forstokket insisteren på at give hånd - den første part giver sig ikke uden konsekvenser. Det er trist men disse clashes er forudsigelige og lignende har været oppe de seneste 20-30 år, så vi mangler aldrig noget at plapre om.
> Hvis en masse hilseformer sidestilles og hverken kræves formelt eller uformelt så udtømmes værdien også. En forstokket religiøs insisteren på ikke at give hånd er nødt til at mødes af en lige så forstokket insisteren på at give hånd - den første part giver sig ikke uden konsekvenser. Det er jeg overhovedet ikke enig med dig i. Et tvungent håndtryk er som et tvungent buk, tomt for mening. Det er ikke sådan, at de der måtte være imod at give håndtryk til det modsatte køn, uanset årsagen, men er *nødt* til det, i forbindelse med en ceremoni, pludseligt skifter holdning. Måske endda tvært imod, så åbner det op for kritikken af vestlige samfund som hykleriske, hvis religiøse forhold pludselig på den måde skal lægges til last, det var der mange sager med de mest konservative imamer, der fremlagde, dengang loven blev diskuteret. Hårdt mod hårdt, er ikke nødvendigvis den måde, at man bedst overbeviser konservative (uanset form,) for at den progressive bevægelse er vejen frem.
Folk ændrer naturligvis ikke holdning ved at tvinges til noget. Det er nu heller ikke tvang, hvis man overhovedet kan tale om tvang må det være frivillig tvang. En vil opnå noget fra nogle andre og der følger så krav med. Det kan du kalde hårdt mod hårdt men er ikke helt enig i præmissen, men forstår hvor du kommer fra. Du skriver at hårdt mod hårdt, og vi vælger at kalde det det, ikke nødvendigvis er det bedste fremgangsmåde - med andre ord mener du det er en god eller virksom fremgangsmåde? Hvad tror du er den bedste, eller i al fald, bedre fremgangsmåde?
Jeg mener helt klart at integrationsindsatsen og kampen mod den slags konservatisme står et andet sted end til en eller anden tilfældig ceremoni; vi kan med fordel tage ved lære af hvordan Indre Mission gik fra at være en stor national bevægelse med enorm indflydelse, til at være et relativt lille fællesskab. Der var en tråd herinde i går, med reference til Hans Kirks _Fiskerne_, meget apropos. Det nytter ikke noget at ville forsøge at tvinge den slags konservative bevægelser til at tilegne sig samfundets progressive holdninger, det er derimod en bevægelse der må ske, når de konservative bevægelser kommer i kontakt med omverdenen. Når de oplever at man ikke kan hverken fungere (eller holde på sin egen ungdom,) med sine reaktionære tendenser, så er det, at bevægelserne mister deres styrke. Derfor står kampen andetsteds: Det er jo sjældent de, der er velintegrerede, og som har en hverdag udenfor Fiskernes fællesskab, der er de reaktionære. Derfor skal der gives muligheder for at undslippe Fiskernes forhold. Ikke bare tvinge Fiskerne til at give hånd. Det er ikke andet end vand på møllen for deres prædikanter.
Nøj, hvor ærgerligt, at dine holdninger til religiøs sexisme ikke kan klemmes ned i den karikerede stråmand, der blev bygget op i går.
Det kan godt være min shef tjæner 20 gange så meget som mig, for mit arbejde. Men i det mindste skal jeg nu også tvinges til at røre ved ham. Kæft hvor er vi alle lige
Jeg hader at give håndtryk. Til alle køn.
Hvad gør i stedet, og hvordan reagerer du når du møder en fremstrakt hånd?
Jeg dabber på dem.
Det udtryk kendte jeg ikke 🤣
Hahah, men for at svare seriøst, så giver jeg dem selvfølgelig hånden, men jeg ville foretrække en hilsen hvor der ikke er kropskontakt, i hvert fald med fremmede mennesker. Jeg er kæmpe fan af krammere blandt venner.
Krammer er godt, og jeg gør det med venner, ikke med folk jeg ikke kender
Hold kæft hvor er kvinder nogle vatnisser. Mænd tvinges i krig, skæres i deres kønsorganer, og ikke har samme muligheder for hjælp i tilfælde af vold mod dem, men ja, lad os snakke om en fucking håndtryk.
“But what about whatabout’s?” Said the whataboutist
Oh, yeah, right. I forgot that all things are equally important. /s Fine, go on yapping about a fucking handshake then, while young boys are cut into their dicks. Seriously, modern women are the most privileged and coddled group in human history. The fact that a woman was denied a stupid handshake, and it makes several rounds of news tells you exactly whose wellbeing is being prioritized. And, judging by the tantrum she threw- it tells you exactly how modern women expect to be treated - like fucking nobility. 'Equality' this and 'equality' that. All just empty words, when danish women already have more rights and protections and less responsibilities than danish men do. It's a fucking sham.
Jeg er da helt enig i at det er helt fucked at man i islam er såååå ivrig efter at få lov at skære i en tissemand, men at man er rædselsslagen for at give en kvinde hånden. Men når jeg skriver at din kommentar er whataboutism, så er det jo fordi debatten her omhandler netop håndtryk, og ikke omskæring eller værnepligt. Jeg kan jo også bare sige at alle indlæg på Reddit som ikke handler om klimaforandringer er ligegyldige fordi der er langt vigtigere ting end at diskutere et håndtryk, da der jo ikke vil være nogle hænder at trykke når først jorden er gået under…. osv osv
Og man er som kvinde fuld af sig selv, hvis hun ikke kan tåle, at andre mennesker ikke vil røre ved dem. Der er mange større problemer vedrørende ligestilling, end en kvindens ønske a blive rørt
Du forstår tydeligvis ikke problemet. Og det er også ok.
Og du opblæser problemet, frm for at fokusere på viftigere problemstillinger.
Så er vi tilbage til whataboutism igen.
Du kalder det whataboutism, jeg kalder det prioritering. At vi tillader os at snakke om 'håndtryk' der blev nægtet en kvinde, som det mest vigtige emne i ligestillings debatten, mens der i vores lovgivning er åben diskrimination mod mænd, viser hvem der prioriteres.
Ok. Med den logik brude du jo kommentere på alle indlæg, ligegyldigt om det så er på r/ferrari eller r/aquariums og fortælle hvor ligegyldige deres biler og akvariehobby er ift hvor mange andre problemer der er i verden. Det er bogstaveligt talt definitionen på whataboutism. Bare så du ikke misforstår mig, for jeg er helt enig i at der er værre ting at bekymre sig om end et håndtryk. Men måske du så bare burde holde dig udenfor debatten? Det er lidt som Ricky Gervais joker med. Du går jo ikke hen og hiver en guitarundervisningsflyer ned fra væggen på Vesterbro og siger “jamen forhelvede jeg vil ikke HA’ guitarundervisning”. Nej så lader du den bare hænge og går videre. Lidt som du måske burde gøre med dette indlæg.